Førstehjælp

DET HANDLER OM TRYGHED OG SIKKERHED.

At stå med en person der er kommet til skade, er alvorlig syg, eller måske endda har hjertestop er en voldsom oplevelse.

Med jeres arbejdsplads, og med de mange mennesker I dagligt er i kontakt med, så er der en stor sandsynlighed for at det pludselig en dag er jer der står med ansvaret, for det er netop jer som ansatte alle vil kikke på når uheldet er ude.

At træne og vedligeholde sine færdigheder skaber tryghed, og sætter dig i stand til at handle den dag der pludselig bliver brug for dig. Når vi mennesker bliver pressede kan vi ikke tænke os til løsningen, vi handler den.

Det er netop derfor vi siger "Det du træner, bliver du bedre til"

Miljøhusets samarbejde med PARAT

Miljøhuset har gennem årene samarbejdet med life2save og efter navneændringen er samarbejdet fortsat. Parat er vores anbefaling fordi deres kurser og undervisning er levende og handlingsrettet med fokus på træning.

OM FØRSTEHJÆLPSKURSER HOS "PARAT" (tidligere life2save)

Vi arbejder med vores eget kursuskoncept, som er udviklet for at give dig mest muligt udbytte af den tid, du bruger med os. Vi vil gøre dig parat til at træde til.

På kurserne vil du opleve en ualmindelig høj grad af deltagerinvolvering og aktivitet i den case baserede førstehjælpsundervisning: Vi fortæller ikke om førstehjælp - vi træner førstehjælp.

Vores brede og dybe erfaring med førstehjælpskurser for Kirker og Kirkegårde gør, at vi ofte kan komme med inputs til dig, som i sidste ende resulterer i førstehjælpskurser, der skaber en berettiget følelse af både tryghed og sikkerhed.

Du vil altid få et kursus, der er tilpasset din hverdag. For at kunne skræddersy dit kursus har vi brug for at komme i kontakt med dig, så vi kan få indblik i de situationer, som kan opstå i din hverdag. Under den indledende dialog danner vi os et overblik, så vi herefter kan udarbejde et løsningsforslag til dig. Vi præsenterer forslaget for dig, så du kan komme med dine idéer og tanker. I sidste ende får du det bedst mulige kursusforløb. Et kursus som vi holder netop der hvor du vil skulle kunne bruge det. Derfor foregår vores kurser også midt på kirkegulvet, i graverhuset, og på kirkegården.

Dit kursus kan stykkes sammen af lige præcis de elementer, som passer til dit behov. Varigheden af dit kursus afhænger af, hvilke emner der skal arbejdes med, og hvilken fremgangsmåde vi beslutter os for.

Her kan du se nogle af de emner, vi ofte arbejder med på vores førstehjælpskurser:

  • Standsning af ulykker
  • Vurdering af tilskadekomnes tilstand
  • Alarmeringsprocedure
  • Førstehjælp ved bevidstløshed
  • Førstehjælp ved hjertestop (hjertemassage og indblæsninger)
  • Førstehjælp ved hjertestop (brugen af hjertestarter)
  • Førstehjælp ved blødninger
  • Førstehjælp ved knoglebrud
  • Førstehjælp ved hovedskader
  • Førstehjælp ved brud på nakke/ryg
  • Førstehjælp ved faldulykker
  • Førstehjælp ved forbrændinger
  • Førstehjælp ved forgiftninger
  • Førstehjælp ved chok
  • Førstehjælp ved vejrtrækningsproblemer
  • Førstehjælp ved fremmedlegemer i luftveje

Vi anbefaler ikke, at du helgarderer dig ved at vælge alle emner. Vi anbefaler i stedet, at du løbende træner i de situationer, der er størst risiko for kan opstå i din hverdag.

Se meget mere på: www.parat.dk